CompuGroup Medical er stolte over at deltage i projekter der er med til at videreudvikle sundheds-IT. Vi er deltagere i en række forskellige projekter der spænder fra små lokale til store internationale projekter.
Nationale projekter
Udover deltagelse i tværeuropæiske projekter som epSOS deltager CompuGroup Medical også i flere nationale projekter indenfor eHealth. I Danmark, en af de ledende nationer indenfor brugen af eHealth, deltager vi i adskillige projekter hvis formål er at promovere brugen af eHealth.
SDSD
I Danmark har organisationen Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark - SDSD været ansvarlig for organisering og udvikling af mål for implementering af eHealth i Danmark. Som den største leverandør til den primære sundhedssektor i Danmark, med anslået 50 % af markedsandelen, deltager vi naturligvis i projekter som fokuserer på deling af data. Ét af disse projekter er det fælles medicinkort - FMK.
Det fælles medicinkort
Ved udgangen af 2011 skal et nationalt fælles medicinkort være implementeret i Danmark. Medicinkortet vil indeholde opdateret information om medicin ordineret samtlige steder i sundhedssektoren (f.eks. apoteker og hospitaler) og vil være tilgængelig for relevant sundhedsfagligt personale og borgeren selv, via sundhedspersonalets eget system eller portal.
Fordelene ved FMK
Den vigtigste effekt af det fælles medicinkort er at forhindre fejlmedicinering som følge af mangel på viden om patientens nuværende medicinering og mulige allergier. Hvis du vil vide mere om programmerne i Danmark som har til formål at forbedre eHealth kan du finde mere information på SDSDs hjemmeside.